For lidt over 200 år siden plantede danskerne en skov af egetræer til bygning af skibe. Det skete efter at briterne så skammeligt havde taget vor handelsflåde og dermed sat et definitivt punktum for den blomstrende handelsperiode. Det var altså en investering i, at Danmark atter kunne komme til storhed og værdighed på havene. Flåde-egetræerne er nu så store, at de er tjenlige at bygge en ny handelsflåde. Men det kommer ikke til at ske. Den teknologiske udvikling har så langt overhalet den fremsynede investering.

Nu synes jeg ikke, at regeringens påtænkte betalingsring på nogen måde er en fremsynet investering. Men den risikerer så rigelig at blive overhalet af den teknologiske udvikling ligesom flåde-egene. Der er nemlig meget store fremskridt i intelligente transportsystemer, der ville kunne give langt bedre løsninger for borgerne. Derfor burde al opmærksomhed rettes mod sådanne muligheder.

I sidste uge var jeg til et møde om de projekter, der er med til at føre EU’s strategi for intelligent transport ud i livet. Det er i et netværk, der hedder EasyWay, som omfatter de nationale vejmyndigheder, motorvejselskaber – inklusive Sund & Bælt – og andre aktører til udvikling af intelligent transport. Formålet var at få drøftet mulighederne for at videreføre arbejdet i de kommende år, og sikre bevilling til projektet under den næste ramme for TEN-T 2012-2020. Nu er ITS, der er standardiseringsarbejdet for vejtransport og intermodal transport, hylende billigt set i forhold til de IT-informationssystemer, som EU har opbygget for tog (signal-systemet ERTMS) for søtransport og for luftfart (SESAR). I perioden 2007-2013 bliver der brugt 200 millioner Euro, plus hvad der investeres nationalt og privat. De andre systemer koster milliarder. I Danmarks infrastrukturplan for de kommende år, hvor der var en ramme på omkring 100 mia. kr., koster togsignalsystemet ERTMS over 20 mia. kr. - men der er afsat 600 millioner til ITS på vejsiden – og det bringer endda Danmark i front.

Kommissionen fortalte, at man vil fortsætte arbejdet, men med en strammere ledelse og med et klarere fokus. Således vil det være nye løsninger for den digitale tacograf og vejafgiftssystemer, der skal være i fokus. Og når man således samler kræfterne om at udvikle nye og fælles specifikationer er der en reel chance for et gennembrud. Hvor man får nye, billige og effektive systemer. Hvis det kan kobles sammen med en ny og mere fleksibel måde at regulere køre-hviletid for lastbilchaufførerne, så det ikke længere skal være en stressfaktor, tror jeg det kan bringe en bedre tilværelse til det kørende folk.

Arbejdet i ECON
Jeg har tidligere nævnt, at det økonomisk-monetære udvalg ECON er det p.t. mest lovtunge udvalg i Parlamentet. Og der er fortsat megen lovgivning på vej.

Udvalget har mange interessante høringer i forbindelse med arbejdet med lovgivning. Udviklingen på de finansielle markeder løber hurtigt, og løsninger, alle var enige om for blot et par år siden, kan hurtigt stå i et andet lys. Et godt eksempel er kravene om at banker skal tilskyndes til at investere mere sikkert i statsobligationer. Udviklingen de seneste par år har vist, at det ikke er let at finde en enkel og robust definition på et sikkert og likvidt aktiv. Derfor er høringernes skarpe øjebliksbilleder et godt supplement til den omfattende litteratur vi druknes i.

I denne uge var det høring om kreditvurderingsinstitutterne og om de to støttefonde for lande i krise ESM og EFSF. Høringen om kreditvurderings-institutterne tager udgangspunkt i et forslag til revision af en forordning fra 2009, der sætter rammer for kreditvurderingsinstitutternes virksomhed. Forordningen er revideret en gang allerede i 2010, hvor EMSA, myndigheden for markedsinstrumenter, blev gjort til tilsynsmyndighed sammen med de nationale myndigheder. Ny er der en tredje revision på bordet, der skal sikre større gennemskuelighed, styrke konkurrencen mellem institutter og gribe ind overfor interessekonflikter, regulere offentliggørelse af vurderinger af staters gæld, mindske betydningen/vægtningen af vurderingerne hos myndighederne og gøre institutterne økonomisk ansvarlige, hvis de groft forsømmer deres opgave.

I høringen deltog repræsentanter fra alle interessenter fra myndigheder (EMSA) til investorer, banker og kreditvurderingsinstitutter. Der blev generelt bakket op om ønsker om mere konkurrence, men det er svært at finde en model, der sikrer det.

Standard & Poors og Moody’s har over 80 pct. af markedet. Og selv om der har været røster fremme om at etablere et europæisk kreditvurderingsinstitut, tror jeg ikke, at det indenfor en overskuelig fremtid vil kunne ændre dette billede. Alle var kritiske overfor Kommissionens forslag om at virksomheder på børsen skal skifte kreditvurderingsselskab hvert 3. år. Det vil ikke ændre konkurrencesituationen og blot betyde ekstra omkostninger. Spørgsmål og debat gav ikke noget klart billede af, hvorledes et flertal i Parlamentet vil stille sig til ændringerne af forordningen. Det får vi at se i de kommende måneder.