Høringerne af de kommende kommissærer prægede den forløbne uge i Parlamentet. Hver udpeget kommissær skal gennem en 3 timers eksamen uden hjælpemidler, hvor de skal svare på en byge af spørgsmål fra MEP’erne i kadencen 1 minut spørgsmål, 2 minutter svar, 1 minut opfølgende spørgsmål, 1 minut svar.

Tiden holdes med stram disciplin, og der er således ikke megen mulighed for at dække over manglende viden eller politisk kompetence. Ikke desto mindre kan man se fra tidligere høringer, at det ikke altid er sådan, at de kommissærer, der klarer sig godt til høringerne også viser sig at være de bedste til jobbet efterfølgende. Franske kommissær Barrot, der i de seneste fem år har været en fremragende transportkommissær og kommissær for retspolitikken, klarede sig ikke særlig godt til høringen. Kommissær Tajani derimod klarede sig fint til høringen, men har efterfølgende været en katastrofe som kommissær. Jeg håber, at Industriudvalget går hårdt til ham, når han skal til forhør mandag. Men han er behændig i sådan en situation, og ellers meget sig selv og med udelukkende italienske dagsordener i det daglige arbejde. 

Jeg havde på forhånd ventet, at høringerne ville blive en forholdsvis fredelig affære. For alle ønsker nu at EU langt om længe kommer i arbejdstøjet. Dertil kommer, at de kommende kommissærer er fra forskellige politiske familier, og hvis f.eks. en konservativ kandidat klarer sig dårligt og kommer i farezonen til kritik vil han/hun være beskyttet af den konservative gruppe, der måske oven i købet som modtræk vil finde et ”offer” i de andre politiske grupper.

Parlamentet kan ikke afvise en enkelt kommissær men kun den samlede Kommission. Hvis en enkelt eller to kandidater klarer sig meget dårligt skal Parlamentet altså gøre op med sig selv, om det er nok til at vælte hele Kommissionen. Alternativt kan truslen om en samlet afvisning få de pågældende kommissær-kandidater til sammen med Kommissionsformand Barroso at overveje, om de vil starte jobbet med en massiv mistillid i Parlamentet, eller om de hellere vil trække sig sådan som det i sin tid skete med Rocco Buttoglioni i 2004.

På forhånd var der ikke store forventninger til at den nye udenrigsminister, baronesse Ashton, ville klare sig godt. Og det levede hun op til. De liberale medlemmer af udenrigsudvalget var noget rystede over de ting hun ikke kendte til – så som konflikten over Nordstream – ”Læser hun ikke avis?” – var reaktionen. På den anden siden vurderes hun til at være en habil politisk operatør, og de konservative og socialisterne har fredet hende. 

To kandidater ser ud til at være i vanskeligheder efter denne uges høringer. Det gælder bulgarske Rumiana Jeleva og hr. Semetas fra Litauen. Fru Jeleva måtte stå model til beskyldninger om, at hun ulovligt har drevet virksomhed ved siden sin stilling som udenrigsminister, og viste i øvrigt ikke den store indsigt i humanitær nødhjælp, som er hendes område. Hr. Semetas, der jo har været budgetkommissær de seneste tre måneder, veg totalt udenom ethvert spørgsmål om, hvorledes han vil bekæmpe svindel med EU-midler i medlemslandene, og koordinatorerne fra Budgetkontroludvalget valgte derfor at udskyde udtalelsen om hr. Semetas til man havde få overvejet samlet, hvad der skal ske. 

Proceduren er nemlig sådan, at koordinatorerne fra hver politisk gruppe i udvalget samles efter høringen og enes om en udtalelse om kommissæren. Jeg deltog således i udfærdigelsen af udtalelsen om den kommende budgetkommissær polske hr. Lewandowski. Han er et kendt og respekteret ansigt i Parlamentet, hvor han har været medlem i 5 år og formand for Budgetudvalget i 2½ år. Han er inde i stoffet og svarede godt for sig. 

Jeg spurgte ham, hvorledes han vil håndtere EU’s indtægter i fremtiden og sikre et mere enkelt system uden britisk rabat og rabat på rabatten. Mit opfølgende spørgsmål gik på landbrugspolitikken, hvorledes han vil håndtere dette budgetområde og konkret om han ville love at gennemføre et pilotprojekt, som Parlamentet satte på budgettet for 2009. Pengene er afsat til at udvikle modeller for at måle omkostningerne for landmændene ved de særlige EU-krav til dyrevelfærd, miljø og fødevaresikkerhed. Kommissionen har lagt projektet i mølpose, men hr. Lewandowski lovede at sikre at Parlamentets ønsker blev ført ud i livet. 

Projektet blev i sin tid foreslået af min gode liberale kollega Jan Mulder, som ikke blev genvalgt ved sidste valg. Han havde klaget sin nød til mig over at intet skete, og ca. et kvarter efter høringen kvitterede han med en takkemail. Han havde fulgt høringen på nettet. 

Alle kommissærhøringer bliver nemlig web-streamet og kan altså ses på Parlamentets hjemmeside www.europarl.europa.eu/news/public/default_da.htm.   

Hvad svarede hr. Lewandowski ellers på spørgsmålet? Han vil definitivt lade sig inspirere af det arbejde, Parlamentet ved Alain Lammassoure har lavet om EU’s egne indtægter, hvor analysen af de nationale Parlamenters holdning viser, at det kun er i Holland og Østrig, der er opbakning til en egentlig EU-skat, og at det nok er en god ide at sigte mod et nyt system i en proces i to trin. 

Med hensyn til landbrugsbudgettet sagde han, at det er den mest kritiserede del af EU’s budget. På den anden side er 22 EU-landes landbrugsministre for nylig i en fælles udtalelse gået imod yderligere nedskæringer af landbrugsstøtten. Så der er måske en grænse for hvor langt man kan komme. Han gik ind for yderligere overførsler af midler til udvikling af landdistrikter – den såkaldte modulation – og mente, at en god måde at komme videre med en udvikling af landbrugspolitikken ville være den måde det danske formandskab håndterede sagen i forbindelse med udvidelsen, hvor først Tyskland-Frankrig indgik en aftale, der satte de overordnede rammer. En gruppe af vigtige lande skal således formulere den surdej, der kan få brødet til at hæve. 

Ja, ja - Lewandowski klarede høringerne godt, men socialister og grønne mente, at han var for svag. Mine liberale gruppefæller sendte mig af sted med et ønske om, at vi kræver, at han senest 1. juli spiller ud med et forslag til midtvejsrevision af budgettet, og det kom med i udtalelsen. Den nye Kommission skal komme med forslag til budgetramme efter 2013 senest om et års tid. Når vi alligevel også kræver midtvejsrevision er det fordi vi kan se at rammerne for budget 2011-2013 er alt for stramme, og vi vil få problemer med at finansiere vigtige prioriteter. 

Connie Hedegaard klarede også sin høring fint. Hun havde på forhånd den fordel at have den store konservative gruppe i ryggen, samtidig med at hendes dagsorden og holdninger vinder genklang hos liberale, grønne og socialister. Men i modsætning til de fleste andre kommissærkandidater lykkedes det Connnie Hedegaard at fremstå dynamisk og engageret. Det kan jo godt være lidt svært, når man på forhånd har fået at vide af Kommissionsformanden, at man ikke må love noget der binder kommissærkollegiet. Det lægger naturligt en hård binding på hvad der kan siges.