
|
 |
 |
 |
Nyhedsbrev nr. 362 (24-01-2010)
Høringerne af kommissærer fortsatte i den forløbne uge, og den bulgarske kandidat til kommissærposten trak sig. Der er udpeget en ny kandidat, som skal høres den 3. februar. Det betyder, at vi ikke som oprindelig aftalt stemmer om en samlet godkendelse af kommissionen den 26. januar, men først den 9. februar. Så har den nye kommission sit første møde den 10. februar, og den 11. er der uformelt topmøde.
Det forudsætter selvfølgelig, at ikke andre kommissærer kommer i vanskeligheder. Det er der dog ikke meget, der tyder på. Den nye kandidat fra Bulgarien kommer fra en toppost i Verdensbanken og skulle have et rimeligt kendskab til fattige lande og humanitær nødhjælp, og alle øvrige kommissærer har fået grønt lys i en lidt uskøn politisk proces, hvor godkendelse af liberale og socialistiske kommissærer skulle handles af med godkendelse af konservative-kristelige kommissærer.
Det kan ikke skjules, at der er megen vrede i den store konservative gruppe over den bulgarske kommissærkandidat Jeleva’s skæbne. Man mener, at udvalgsformanden for udviklingsudvalget, der stod for høringen, ikke ledede mødet på en anstændig måde, og det bekræfter de liberale medlemmer, der deltog.
De understreger dog også, at det ikke var spørgsmålet om fru Jelevas eller hendes mands økonomiske engagementer, der afgjorde sagen. Fru Jeleva vidste simpelthen alt for lidt om det, hun skal arbejde med - hun var for svag en kandidat. Den liberale koordinator i udviklingsudvalget understregede således, at han forsinkede udarbejdelsen af en udtalelse en uge for at få undersøgt beskyldningerne om ulovlige økonomiske transaktioner, og der fandtes ikke skygge af dokumentation. ”Fru Jeleva skal ikke komme til Bruxelles og opleve et karaktermord”; sagde han. ”Det er ikke vores opgave at rive hende ned og umuliggøre hendes videre politiske arbejde i sit hjemland. Men hun var faglig alt for svag. Pressen har skrevet om ”gangsterbruden”, men det er altså ikke den tilgang, der har afgjort parlamentets holdning.
Den forsinkede udpegning af kommissærer betyder, at der ikke er meget på dagsordenen til vore samlinger i Strasbourg. Vi venter simpelthen på, at en ny Kommission kommer i arbejdstøjet og laver lovforslag vi kan arbejde med. For mange medlemmer – måske særligt de nye – er det ret frustrerende.
Jeg har fortsat haft nok at lave. I denne uge har jeg haft uformelle møder om arbejdstid for chauffører, delegerede retsakter i ITS-direktivet, den fremtidige landbrugspolitik og arbejdet med Parlamentets udspil til genopretning efter finanskrisen.
Direktivet om arbejdstid for chauffører følger jeg i Transportudvalget, der afgiver en udtalelse til Socialudvalget, der laver betænkningen. Jeg havde møde med socialisten El Khadraoui, der skal lave udtalelsen for Transportudvalget. Han er belgier og blevet den nye koordinator for socialisterne i Transportudvalget. Jeg kender ham som en dygtig og redelig politiker, men vi er oftest meget politisk uenige. Således også her, hvor han kæmper for et gennembrud for at regulere selvstændiges arbejdstid. Det bliver ikke med de liberale stemmer. Selvstændige chauffører skal overholde kørehviletidsreglerne og færdselslovens bestemmelser, der jo indebærer at man ikke må køre, hvis man er for træt til det. Og det må være nok. Jeg håber der vil være opbakning til min linje i Transportudvalget, men i Socialudvalget er det en hårfin balance, blandt andet fordi enkelte liberale ikke er så liberale endda.
Jeg håbede jo, at ITS-direktivet nu skulle være på plads, men har fortsatte drøftelse med vor juridiske tjeneste om holdningerne til de såkaldte delegerede retsakter, der efter Lissabon-traktaten skal erstatte komitolgi. I denne uge fik jeg så afklaret rammerne og kan sende et forslag til Rådet i den kommende uge, så vi kan få denne lovgivning på plads.
Den liberale gruppe har lavet en arbejdsgruppe, der skal se på den fremtidige landbrugspolitik, og vi holder møder i Strasbourg. Denne gang gav lederen af gruppen - skotske George Lyons - en gennemgang af mulighederne. Han er på rundrejse til de vigtigste hovedstæder for at få et overblik over holdningerne til de forskellige modeller.
En række grundprincipper kan vi hurtigt blive enige om: Den samlede ramme for støtten bliver beskåret, de historiske bindinger på støtten skal udfases (bliver dyrt for Danmark) og de nye medlemslande ønsker støtte på lige vilkår med de gamle. Den kommende rumænske landbrugskommissær, der faktisk klarede høringen med glans, gav sin støtte til samme niveau for hektarstøtten i hele EU. Det vil også være dyrt for Danmark – og risikerer at stoppe strukturudviklingen i de nye medlemslande, fordi de bliver overkompenseret støttemæssigt. I den liberale gruppe er vi enige om, at fremtidig landbrugsstøtte skal levere en effektiv og grønnere landbrugsproduktion. Og så må vi se på, i hvilket omfang der skal være mulighed for markedsinterventioner under ekstreme markedsforhold.
Det midlertidige udvalg for finanskrisen, CRIS, arbejder med høringer, delegationsrejser og såkaldte tematiske papirer, der skal lede frem til den endelige rapport, som forfattes af den franske socialist fru Beres. De tematiske papirer er fordelt på politiske grupper, og jeg skal lave papiret for min gruppe. Det handler om den fremtidige regulering og tilsyn i finanssektoren.
Vi mødtes i denne uge for at aftale rammerne og arbejdsmetode. Jeg har deadline den 1. marts under forudsætning af, at der skrives på engelsk, så vi minimerer oversættelsesarbejdet. Til arbejdet har jeg min ene assistent Jelena Soskic, samt en medarbejder fra den liberale gruppe og medarbejdere fra udvalgssekretariatet. Vi har startet arbejdet med en systematisk opsamling på, hvilke initiativer i Larrosierre-rapporten, der er ved at blive gennemført, hvad der mangler, og hvilke andre initiativer, der kunne foreslås. Vi er enige om at der skal fokus på videre udvikling af grænseoverskridende tilsyn ud over det, der nu ligger på bordet. Selv om fru Beres har ry af at være svær at samarbejde med, har jeg noteret mig, at hun ønsker et bredt flertal for sin rapport, og så skal hun gå temmelig meget på kompromis med sine holdninger. |
 |
|