Jeg udsendte ikke noget nyhedsbrev i sidste uge, da der var møde-fri uge. Det betyder, at vi har en uge fri til at komme rundt i vores valgkreds, hvad der kan være ganske vanskeligt at nå, når der er møder i Bruxelles og Strasbourg 3-4 dage ugentlig.

Jeg brugte den møde-fri uge til blandt andet at besøge landbrug på Varde-egnen og få en opdatering på situationen. Landbrugets krise er jo efterhånden kommet meget i fokus. Dansk landbrug er stærkt forgældet og har dårlig indtjening. Men mit fokus var selvfølgelig især at få input til diskussionen af den fremtidige landbrugspolitik i EU. De senere reformer af EU’s landbrugspolitik med gennemførsel af den afkoblede støtte er gennemført meget forskelligt i de forskellige EU-lande. Det var nødvendigt for at komme igennem med reformen. Men det betyder selvfølgelig også at landene har forskellige udgangspunkter når der tales nye reformer. Og dertil kommer at de nye medlemslande ønsker at komme op på samme støtteniveau som de gamle. Så de kommende reformer bliver ganske vanskelige at gennemføre. 

Selv om gældskrisen er tyngende, er det mit klare indtryk, at mange frustrationer blandt landmændene skyldes, at de føler at de generelle rammevilkår er langt ringere end i andre lande, og at det bare tegner til at forværres. De såkaldte krydsoverensstemmelsesregler fortolkes meget forskelligt fra land til land og danske landmænd føler sig som jaget vildt. Hvis der ikke leves op til kravene kan man blive trukket i støtte, og det sker i form af et procentvis træk i forhold til støtten. Så bagatelagtige overtrædelser, der ikke har reel betydning for miljø eller dyrevelfærd kan afstedkomme voldsom straf. Blandt de eksempler jeg har hørt om er en landmand, der mistede 20.000 kr. fordi et bur var 3 mm for lavt, og en landmand der fik en bøde på 20.000 kr. og et træk i HA-støtten på 120.000 fordi han havde afbrændt en bunke gamle brædder. 140.000 kr. i straf for et lille bål er da til at tage og føle på! Jeg har bedt om og fået tilsendt nogle sammenlignende undersøgelser af administrationen i forskellige lande, for det er jo kun rimeligt at der kommer konkurrence på lige vilkår. 

Hertil kommer mange landmænds nervøsitet for effekten af kommende miljøregler, som vil få stor betydning for dyrkningen af visse afgrøder, f.eks. kartofler. Jeg ved ikke om det er slut med Samsø-kartoflerne, men det er det scenarie der opstilles. Også gennemførslen af vandramme-direktivet skulle tilsyneladende betyde nye opstramninger, hvad jeg egentlig har svært ved at forstå. For da vi arbejdede med direktivet og vedtog det tilbage i år 2000 var meldingen fra Miljøstyrelsen faktisk at Danmark opfyldte det meste af direktivet allerede. Men man er måske kommet på andre tanker.

Selvstændige chauffører
Striden om arbejdstid for selvstændige chauffører fortsætter. I denne uge stemte Transportudvalget om en udtalelse, hvor et flertal bestående af de konservative og liberale fik stemt alle krav om at selvstændige skal være omfattet af arbejdstidsregler ud.  Desværre stemte de britiske konservative sammen med socialisterne mod den samlede rapport til sidst, så stemmerne for og imod stod lige og der således ikke er nogen udtalelse fra udvalget. I Beskæftigelsesudvalget skal der stemmes i april og det bliver lidt af en gyser. Det kan gå begge veje. Men jeg håber, at der kan tegne sig et flertal for at ændre reglerne. For det er jo rent tåbeligt at selvstændige, der selv tilrettelægger deres arbejde, skal opfylde arbejdstidsreglerne.

Høring om finanstilsyn og fremtidig finansiel regulering
I det midlertidige udvalg for finanskrisen havde vi en høring om tilsyn og regulering torsdag eftermiddag. 

18 måneder efter at krisen eksploderede, er der ikke sket ret meget med hensyn til at få en bedre regulering eller tilsyn på tværs af grænserne. Noget af krisen er afværget gennem dygtig intervention af centralbankerne – herunder den Europæiske Centralbank, og vi har en ekstremt lempelig pengepolitik, der desværre kan lægge grunden til nye problemer. For kilden til den alt for ringe risiko-forståelse var jo at renten var meget lav, og investorer derfor ledte febrilsk efter mere givtige investeringer. Eller er banksystemet blevet reddet af nationale myndigheder, ofte gennem enorme summer pumpet ud fra statskasserne., Således har bankredningerne i UK til nu kostet et beløb svarende til 2/3 af et års BNP. 

Alle deltagere talte for et stærkere fælles tilsyn – også en stærkere model end den Kommissionen har foreslået, og som Rådet kun har accepteret en udvandet version af. Med hensyn til regulering er der initiativer i gang for at ændre regnskabsprincipper og incitamenter i aflønningen af bankansatte. Der arbejdes også med nye kapitalkrav, men det gik igen at vi skal være forsigtige med ikke at lave krav, der vil forstærke krisen. Lederen af den franske nationalbank, Christian Noyer understregede således gang på gang at nye krav skal testes for deres effekt på den reale økonomi. For i forvejen er bankerne i gang med at nedbringe deres balancer, og bestemt ikke for villige til at låne penge ud til erhvervslivet – herunder små og mellemstore virksomheder. Det blev også nævnt at det er lidt underligt at USA i BIS er med til at aftale regler for kapitalkrav og så efterfølgende ikke selv har gennemført dem. Problemerne havde jo i høj rod i USA.