Parlamentet er ved at organisere arbejdet med den fremtidige ramme for EU’s budget efter 2013. Det sker i et særligt udvalg, som blev vedtaget i den forløbne uge i Strasbourg. Den endelige sammensætning og konstituering af udvalget er ikke helt på plads endnu. Men udvalget får højst sandsynligt tyske Jutta Haug fra socialisterne som formand. Hun er meget erfaren i budgetspørgsmål, så det er en udmærket løsning. Det er usikkert, om Reimar Bøge bliver parlamentets ordfører igen som i 2004 – han burde være selvskreven som den mest erfarne - men han kan blive ramt af, at nogle ville synes, at der er for mange tyskere på vigtige poster. Han vil dog under alle omstændigheder få en vigtig rolle i arbejdet. 

Jeg er også selv blevet medlem af udvalget. Arbejdet kommer til at gå i gang til efteråret, og vil ikke i første omgang have noget udspil fra Kommissionen, bortset fra et papir, der dokumenterer, at der ikke er mulighed for at finansiere nye ideer under de nuværende rammer - ja ikke engang allerede vedtagne projekter som satellitnavigeringssystemet Galileo og fusionsenergiprojektet ITER er der penge til i 2012 og 2013. Og der vil ikke længere være ledige penge at hente på landbrugsbudgettet. Den tidligere Kommission har gennemført høringer og resultatet heraf foreligger også. Men det var før nogen talte om finanskrise, så det kan meget være, at vi skal se helt anderledes på tingene nu. 

Vi stemte i den sidste uge om parlamentets mandat til de første forhandlinger om EU’s budget for 2011. Også her påpeger Parlamentet den meget stramme ramme. Ikke fordi der ikke er forståelse for de store økonomiske problemer de fleste medlemslande har i kølvandet på finanskrisen. Når der skal holdes igen og spares i medlemslandene - skal EU så ikke spare? 

Nu er årsagen til at der skal spares i medlemslandene jo i høj grad, at man har ladet de offentlige udgifter løbe løbsk. Det har ikke været tilfældet for EU’s budget – tværtimod. Her er der stramme rammer og lofter over de årlige stigninger – noget en række medlemslande kunne lære af. Budgettet for EU er relativt beskedent og de fleste bevillinger er knyttet til konkrete projekter, som løber over flere år. Ikke desto mindre må vi vente ret vanskelige forhandlinger om EU-budgettet, og også se på om nogle projekter eventuelt i fremtiden kunne finansieres mere via markedet f.eks. med brug af den Europæiske Investeringsbank. 

Landbrugspolitikken er fortsat en stor post på budgettet – knap 40 pct. inklusive udvikling af landdistrikter. Udgifterne har været låst i mange år, og 27 lande deler nu den udgift som tidligere blev delt mellem 15 lande. Skal der findes yderligere besparelser her, skal der laves yderligere reformer af landbrugspolitikken. 

I denne uge stemte Parlamentets landbrugsudvalg en initiativbetænkning om den fremtidige landbrugspolitik med George Lyon fra min gruppe som ordfører. Han havde på forhånd frygtet at de to store grupper ville forlange politikken rullet tilbage til de reguleringer, der i sin tid skabte oksekødsbjerge og smørbjerge. Men afstemningen gik rigtig godt set ud fra et liberalt synspunkt og resultatet blev hvad George Lyon kaldte ”evolution, not revolution”. Det betyder at rapporten peger i retning af fortsættelse af de senere års reformer. Men han er klar over at slaget ikke er vundet før end rapporten også er vedtaget i plenum. Den liberale gruppe vil bakke op – selv vore svenske medlemmer, der godt nok er kede af, at socialister og konservative konsekvent har slettet ordene ”fair and free competition” alle vegne. Hvis vi hæver ønskerne til liberaliseringer, risikerer vi nemlig meget let, at det er de bagstræberiske kræfter der vinder.

Arbejdstidsregler for selvstændige
Den endelige afstemning om selvkørende chaufførers arbejdstid førte til en forkastelse af Kommissionens forslag om at begrænse arbejdstidsreglerne til såkaldt ”falske selvstændige”. Det skal jeg være den første til at beklage. Jeg synes ikke, at det er godt for EU-samarbejdets omdømme, når vi vedtager lovgivning, der ikke kan håndhæves i praksis. Og jeg synes det er helt latterligt at ville lave rammer for arbejdstiden for selvstændige, der ifølge sagens natur selv tilrettelægger deres arbejde. Kommissionen ville dog ikke umiddelbart love at trække sit forslag og rejse sag mod de medlemslande (sikkert dem alle), der ikke har håndhævet disse regler i de 15 måneder, de reelt har været gældende. Beskæftigelseskommissæren sagde blot, at Kommissionen nu sammen med medlemslandene ville undersøge, hvorvidt og hvordan reglerne kan håndhæves. 

I den kommende uge stemmer vi i Transportudvalget om den endelige aftale om ITS – intelligente transportsystemer. Der er to ændringsforslag fra to franske medlemmer, som afspejler nervøsitet for, at den franske standard for e-call ikke kan fastholdes. Det bakkes dog hverken op af de politiske grupper eller den franske regering, så hvis de ikke bliver trukket, regner jeg med at de falder. Så skal vi bare stemme på juli-plenaren, og så kan lovgivningen og standardiseringsarbejdet gå i gang.