Den kommende uge holder den liberale gruppe møde i Bilbao. Det er lidt langt at rejse for et gruppemøde, men jeg benytter lejligheden til også at besøge arbejdsmiljøagenturet. Jeg har været der en del gange før, da direktøren var den danske Hans Horst Konkolewsky. Nu har agenturet en finsk direktør, som samtidig nu er udpeget som talsmand for alle EU-agenturer. Dem er der rigtig mange af: 27-28 i alt (se mere på www.europa.eu/agencies/index_da.htm). 

Faktisk skal vi i Plenarsamlingen i begyndelsen af juli stemme om 4 nye agenturer, der skal forestå tilsyn med finanssektoren: et for banker, et for markedsinstrumenter, et for pensions- og forsikring og et overvågningscenter for samlede systemrisici på makro-plan. 

Jeg deltager for tiden i en arbejdsgruppe vedrørende agenturerne med repræsentanter fra Kommissionen, Parlamentet og Rådet. Gruppen skal lave en ny aftale vedrørende agenturernes forhold. Agenturerne er ikke hver især EU-institutioner, men de har en særlig status, fordi de ikke bare er som styrelser underlagt Kommissionen, men har repræsentanter fra Rådet i ledelsen. Desuden mener EU’s statsledere, at de efter forgodtbefindende kan beslutte, hvor agenturerne skal placeres, og den beslutningsproces er ikke altid et kønt syn.

Tyskerne valgte f.eks. at lægge flysikkerhedsagenturet i Køln – en by uden relationer til flyindustri – og der har Tyskland ellers flere andre gode bud, hvor det ville være meget lettere at tiltrække de bedste fly-ingeniører i Europa, fordi der er et godt fagligt miljø. Køln har heller ikke internationale skoler, og det er desværre et ofte forekommende problem for agenturerne, at de ikke kan tilbyde medarbejderne rimelige uddannelsesforhold for deres børn. I Parlamentet ville vi gerne have, at valget af hjemsted for agenturer havde et minimum af saglighed i sig, samtidig med at vi accepteret princippet om en geografisk spredning. Parlamentet har dog heller ikke altid selv været rationelt i holdningen til etablering af agenturer. Således insisterede Parlamentets flertal på at ligestillingsagenturet skulle være selvstændigt og ikke ligge i forlængelse af agenturet i Wien. Så nu er der et lille agentur for ligestilling i Vilnius, der kan lade en alt for stor del af bevillingerne gå til administration. Der er tendens til at man indenfor forskellige fagområder ønsker agenturer for at få fokus på området. Derfor er der et ret markant behov for at nogle siger stop.

Arbejdsgruppen er understøttet af en teknisk arbejdsgruppe af embedsmænd fra de tre institutioner, der er i gang med at lave tekniske papirer, som beskriver status quo. Arbejdet blev startet før valget, og der var jeg ikke officielt udpeget til gruppen men deltog som stedfortræder for en gruppefælle Gerard Deprez, der havde for travlt til at deltage. Efter valget er jeg blevet rigtig udpeget for min gruppe og får således både arbejdet og æren. Ud over temaer som valg af sæde ser vi på de administrative forhold, så som agenturernes mulighed for at leve op til finansregulativer og personalevedtægten, der jo er designet for en langt større administrativ enhed, Kommissionen. 


EU’s landbrugspolitik
Den kommende Strasbourg – samling, som vi skal diskutere på mødet i Bilbao – rummer også debat om EU’s fremtidige landbrugspolitik. Det er min gruppefælle, George Lyons, der er ordfører på rapporten, der kan findes på:

www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=REPORT&reference=A7-2010-0204&language=DA&mode=XML 

Jeg synes, at rapporten er fornuftig og meget fint bakker op om de gennemførte reformer og har det rigtige sigte. Men det bliver lidt af en kamp at sikre at de mere bagstræberiske kræfter ikke får ødelagt det gode arbejde. Det ved jeg mere om i næste uge, når vi kender de indleverede ændringsforslag. 

I den forløbne uge deltog jeg i et seminar arrangeret af den europæiske bankforening om de kommende kapitalkrav – de såkaldte Basel III – regler, der har vakt megen uro. For dels betyder de kraftige opstramninger i kontinentaleuropæiske banker og meget lidt i USA og UK, dels har bl.a. OECD advaret om at nye krav til likviditet ville være skadelige og i strid med bankernes natur og grundlæggende funktion. Fra dansk side har problemet især været effekten på realkreditten, hvor man i den grad føler, at der rettes bager for smed. I forslagene der har været sendt i høring, er der så skrappe krav til bankers egenkapital i forbindelse med investering i realkreditobligationer, at man må forudse en markant fordyrelse af realkreditlån - ja noget nær et sammenbrud. Det er der imidlertid kommet mange skarpe meldinger ind imod ved høringen, så man kunne forstå på Kommissionens talsmand, at det vil der nok blive rettet op på. Ellers var han ret arrogant overfor spørgsmålet om stramningernes effekt på økonomien – også for arrogant efter min smag. For selv om det er rigtigt, at skrappere krav på længere sig kan betyde større stabilitet og dermed mere vækst, så er vi i den nuværende økonomiske situation nødt til at overveje doseringen af stramninger af økonomien. 

I den forløbne uge blev der også indgået en aftale om den nye fælles udenrigstjeneste EEAS. Jeg kender endnu ikke de endelige detaljer, der først vil blive offentliggjort i den kommende uge. Men den tekst jeg har set viser en markant ændring af fru Ashtons udspil i retning af Parlamentets ønsker - f.eks. på personalesiden, så man sikrer en klar og ensartet rekruttering, og at de diplomater, der rekrutteres til den nye tjeneste fra medlemslandenes diplomatiske tjeneste, har deres loyalitet i forhold til det fælles og ikke tager mod instruktioner fra et enkelt land. Ideen er jo netop at få en stærk fælles enhed.