I den kommende uge i Strasbourg bliver der stemt om min betænkning om Intelligente Transportsystemer (ITS). Dermed sættes der punktum for et lovarbejde, der startede i efteråret 2008, med fremlæggelse af et forslag fra Kommissionen i december og med afstemning om Parlamentets holdning i april 2009. Under arbejdet med betænkningen var jeg løbende i kontakt med det tjekkiske formandskab, der søgte en fælles løsning i 1. læsning. Det var ikke muligt – og jeg må sige, at det krævede en ihærdig indsats fra det svenske formandskab og mange møder i efteråret 2009 at finde enighed. Det færdige resultat afspejler i høj grad det vi stemte for i april i fjor. 

Rådet var nemlig enigt med Parlamentet om, at vi klart skulle afgrænse de områder, hvor der skal arbejdes med fælles specifikationer og standarder. Rådet bakkede også op om vort forslag om at sikre klar definition af ansvar og forpligtelser (liability) - samt regler for beskyttelse af privatlivets fred.

Der hvor Rådet bakkede ud i forhold til vores forslag var i spørgsmålet om, hvornår de aftalte specifikationer og standarder for intelligente transportsystemer skal bringes i anvendelse i praksis. Her er vi blevet enige om at klippe processen over. Kommissionen har angivet en tidsramme for, hvornår specifikationer og standarder skal være på plads. Efterfølgende kan man så aftale for hvert enkelt område, hvor hurtigt det skal ske. Det er vigtigt at medlemslandene, når de indfører de intelligente transportsystemer er forpligtede og respekterer de fælles specifikationer og standarder, så målet om sammenhæng på tværs af grænser nås.

Populært sagt er hensigten med EU-lovgivning på dette område at sikre, at en lastbil kan køre fra Gøteborg til Palermo og kommunikere med alle intelligente transportsystemer undervejs – hvad enten det er informationer eller systemer for vejskatter – uden at skulle have hele forruden plastret til med dippedutter.

Den aftalte tidsplan betyder, at Kommissionen er forpligtet på at sikre rammen for et harmoniseret eCall i hele EU i 2012. E-Call er en teknisk løsning, der indebærer automatisk opkald til en alarmcentral ved en ulykke, idet der er installeret en sender i tilknytning til bilens airbag. Senderen melder nøjagtig position, og det betyder, at hjælpen kan komme hurtigere frem. Det største problem i gennemførslen af eCall er ikke teknikken, men organisatoriske forhold – herunder hvordan opkald til alarmcentral formidles videre. Der er en mangfoldighed af løsninger på dette i EU, og det involverer både nationale og lokale myndigheder og selskaber.

Også i 2012 skal procedurerne for fremskaffelse af gratis information af sikkerhedsmæssig karakter til trafikanterne være på plads - og samme år skal der være en fælles informationstjeneste, der giver opdateret information om sikre rastepladser til lastbilerne. Året efter skal der være et bookingsystem på plads, sådan at lastbilchaufføren i fremtiden får et langt bedre overblik over, hvor der er ledige rastepladser, hvilke faciliteter der er, og så han kan sikre, at der er plads, når han kommer frem. Jeg håber, at det kan give en mere civiliseret og mindre stresset hverdag for de mange lastbilchauffører, der bogstaveligt binder EU sammen.

I 2013 skal rammen for real-time rejseinformation på EU-plan være på plads og i 2014 skal det også dække informationer på tværs af transportformer. Det kan synes uambitiøst, at vi skal vente flere år, men jeg tror, at det er vigtigt at vi har fået deadlines at arbejde op imod. Og så håber jeg, at medlemslandene ikke er fodslæbende i gennemførslen. For relativt beskedne investeringer vil man kunne effektivisere vejtransporten markant og få langt større sikkerhed for trafikanterne. 

Bilbao med ALDE
Jeg var med ALDE-gruppen i Bilbao i den forløbne uge. Vi har et medlem fra Bilbao – hun har også Bilbao i sit navn – og hun havde inviteret. Foruden gruppemøderne var der en lang række aktiviteter, der havde til formål at vise os Bilbao og Baskerlandet og skabe forståelse for Baskerlandets særlige forhold. 

På grund af arbejdsmiljøagenturet har jeg tidligere været i Bilbao – til konferencer og seminarer om arbejdsmiljø. Men det er en del år siden jeg var der sidst, og jeg må sige, at byen har haft en markant velstandsstigning siden jeg var der første gang. Det flotte Guggenheim-museum var bygget da jeg var der første gang – og det er virkelig imponerende. Men denne gang fik vi set det nye kongrescenter med operascene. Den er den næststørste i Europa - kun Paris har med Bastille- operaen et større scene-rum. Det var virkelig imponerende. Der er ikke sparet nogen steder. Flotte læderstole – fra Italien - og et imponerende orgel fra Tyskland. Der er EU-penge med i finansieringen (ikke så meget fortalte direktøren). Så jeg kunne da med tilfredshed konstatere, at man nok har overholdt EU’s udbudsregler og således fået leverancer fra over alt i Europa. 

Baskerne er ligesom catalanerne driftige folk og har gennem de senere år frem til finanskrisen opnået en gennemsnitsindkomst på 137 pct. af gennemsnittet i EU. Krisen mærkes her som overalt men slet ikke så hårdt som i resten af Spanien, og selv om der var demonstrationer i gaderne var meldingen, at her smøger man ærmerne op og finder løsninger på at komme videre. Det er jo oplivende. På den anden side følte jeg på spadsereture rundt i byen, at vi da godt kan smække EU-kassen i nu. Ved floden er man ved at opføre et kæmpe parkeringsanlæg tæt på centrum og et gigantisk glastårn med kontorer. Der skal jo skilt op, når EU-finansierer og det var der – ikke hvor meget EU betaler. Men jeg tror nu godt, de kan klare sig selv. 

Vi var også på besøg i fiskerihavnen Bermeo og fik 6 indlæg om forholdene for fiskerne og ikke mindst den tropiske tun, der ikke er udryddelsestruet som den blåfinnede tun fra Middelhavet. De talte meget om, at fiskeripolitikken skulle være mere markedsorienteret, og så ville de gerne have flere kvoter! Det reelle er, at både Bermeo og den galiciske by Vigo - som jeg besøgte tidligere i år - er kraftcentre for spansk fiskeri, og derfor har de krav på vores øre. Fiskeri er EU-enekompetence. Men det vedrører ofte få koncentrerede byer og områder, hvor det har stor og altafgørende betydning. Således også her. 

Vi var også i Gernika, der er kendt fra Picassos billede af bombningen af Gernika i 1937. Byen rummer baskernes første parlament og i dag en regional forsamling. Demokrati og retsstat har en lang historien i baskerlandet og byen Gernika og det træ man oprindelig samledes om har derfor stor symbolsk betydning. I dag har baskerne jo udstrakt selvstyre som historisk region, og har således også egen suveræn skatteopkrævning fra hvilken man skal betale Spanien for udenrigspolitik, militær m.v. samt et beløb for økonomisk udligning. En nylig dom ved den spanske forfatningsdomstol har imidlertid sat spørgsmålstegn ved dele at det selvstyre, der er opnået, så der er en interessant debat på vej. Alle vi talte med lagde afstand til ETA, der blev betegnet som en udløber af 70’ernes revolutionsromantiske forestillinger om at man bedst når politiske resultater ved vold, men betragtes i ikke som en politisk faktor, der tages alvorlig i dag. Men vi var der spillede Spanien-Portugal ved WM i Sydafrika. Vores værter holdt med portugiserne, der tabte.