Hvad er "Den flerårige Budgetramme"
Den flerårige Budgetramme - også kaldet De finansielle Perspektiver - fastlægger de øvre budgetmæssige rammer for de overordnede udgiftskategorier i en syvårig periode. Det er ikke et flerårigt budget, idet den årlige budgetprocedure fortsat fastlægger det faktiske niveau og fordeling af udgifterne under den flerårige budgetrammes overordnede udgiftslofter. 

Den flerårige Budgetramme gør det lettere at afvikle EU's forskellige programmer, der typisk løber over en længere årrække. De bruges samtidig til at sikre budgetdisciplinen og afspejler endvidere de overordnede politiske prioriteter, der er vedtaget for en given periode.

Hvordan skal Budgetrammen vedtages ?
Med Lissabon-traktaten er der blevet indført en fast procedure for vedtagelsen af en flerårig budgetramme. Budgetrammen bliver vedtaget af Rådet med enstemmighed som en forordning, hvor Europa-Parlamentet først skal give sin godkendelse med et flertal af medlemmerne.

Tidligere blev budgetrammen vedtaget som en såkaldt inter-institutionel aftale mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, da den flerårige Budgetramme ikke var beskrevet i traktaterne, men har vist sig at være et nyttigt redskab.

Hvorfor er der så stor interesse omkring Budgetrammen 2014-2020 ? 
Den flerårige Budgetramme er afgørende for, hvilke politikområder der vil blive prioriteret i fremtiden, hvilket naturligvis optager medlemslandene og Europa-Parlamentet.

De er således afgørende for, hvor mange penge der eksempelvis skal gå til landbrugsstøtte eller til udvikling af de mindre udviklede regioner under samhørighedspolitikken. 

Foruden spørgsmålet om, hvad pengene skal bruges til, er der også i høj grad interesse om spørgsmålet, hvem der skal betale til det - og hvordan. Her er det ordningen for EU's egne indtægter, der er i fokus. Ordningen fastsætter de forskellige finansieringskilder til EU's budget - samt kriterierne for medlemslandenes betalinger til budgettet.

Forhandlingerne kommer derfor også til at afgøre, om der skal findes alternative kilder til finansieringen af EU's budget. Endelig indeholder ordningen også de rabatordninger og kompensationer, som visse medlemslande tidligere har haft held med at få forhandlet igennem.