|
|
|
|
Hvem bestemmer hvad - og hvornår ? (10-02-2010)
Del 1
Komitologi, delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter. Det lyder kedeligt, og det kan det såmænd også være. Men udtrykkene handler om et noget meget vigtigt. Nemlig magt.
Når Europa-Parlamentet og Ministerrådet lovgiver, kan området være så teknisk, at det ikke er muligt at få alle detaljer ned i en egentlig lovtekst. Derfor overdrager man beslutningerne om meget tekniske detaljer til Kommissionen. Denne procedure er blevet ændret i forbindelse med Lissabontraktaten, hvor man blandt andet har styrket Europa-Parlamentets kontrol med Kommissionen.
Det er ikke alle lovforslag, der indeholder denne overdragelse. Men lige nu samler interessen sig især om et direktiv, der blev påbegyndt for over et år siden, og hvor netop overdragelsen af beslutninger til Kommissionen skal færdigforhandles efter Lissabontraktatens regler. Dette direktiv handler om Intelligente Transport Systemer, og ordfører på direktivet er Anne E. Jensen.
Under Nice-traktaten arbejdede man med de såkaldte komitologiprocedurer, når der blev overdraget beslutningskompetence til Kommissionen. Der fandtes fire forskellige procedurer, og det var et erklæret mål med Lissabontraktaten , at gøre denne del af EUs virke mere gennemskueligt, og at styrke Europa-Parlamentets rolle som kontrolmyndighed overfor Kommissionen.
I Lissabontraktaten arbejder man blandt andet med såkaldte delegerede retsakter, hvor Kommissionen får ret til at vedtage beslutninger om generelle forhold, der ikke ændrer ved grundessensen af den lovtekst der er besluttet af Europa-Parlamentet og Ministerrådet.
Både Europa-Parlamentet of Ministerrådet har ret til at tilbagekalde denne ret, ligesom begge institutioner kan afvise en beslutning taget af Kommission.
Den praktiske anvendelse af denne procedure er imidlertid ikke fastlagt i traktaten. Eksempelvis er der ikke fastlagt frister for tilbagekaldelse af en delegeret beføjelse. Rådet har foreslået at denne frist skal være en måned i forslaget om Intelligente Transportsystemer.
Her går der imidlertid storpolitik i sagerne. Europa-Parlamentets ledelse mener sig nemlig ikke klar til at lægge sig fast på en tidsfrist endnu, og vil derfor ikke risikere at danne præcedens gennem et specifikt direktiv. I stedet vil man have en overordnet aftale mellem institutionerne for, hvordan de nye regler skal håndteres.
Med andre ord er Anne blevet en central aktør i en større kamp om fortolkningen af en central del af Lissabontraktaten. Indtil videre er der derfor arrangeret et møde med de relevante tjenestegrene i Parlamentet torsdag formiddag, der skal skabe et overblik og en strategi for de fremtidige forhandlinger.
Det er en solid omgang EU-snak, men som nævnt er det en vigtig sag, der handler om den fremtidige fortolkning af EUs traktatgrundlag. Hvis du er interesseret, vil du derfor kunne følge med på hjemmesiden, hvor vi vil holde dig orienteret om udviklingen i sagen.
|
|
|
