Politisk arbejde og indflydelse

Europa-Parlamentet har gennem årene fået tildelt stadig mere indflydelse. Oprindeligt var parlamentet alene rådgivende, så ingen behøvede at rette sig efter, hvad parlamentarikerne gik og mente. Det avlede ikke ligefrem respekt. Den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher kaldte I sin tid parlamentet for et Mickey Mouse parlament. Og tidligere Kommissær Ritt Bjerregaard kom grueligt galt af sted ved at sige, at Europa-Parlamentet ikke er noget "rigtigt parlament". Det var jo dette parlament, der skulle godkende hende og kontrollere hendes arbejde som Kommissær. Hun havde ret, for så vidt at Parlamentet ikke - som nationale parlamenter gør det - udpeger en regering. Det gør Europa-Parlamentet nemlig ikke. Men det kontrollerer Kommissionen og lovgiver sammen med Rådet.

I ny og næ kan man stadig høre kritik af, at parlamentet bruger tid på at udtale sig om ting, som det absolut ikke har nogen indflydelse på - herunder megen udenrigspolitik - mens der ikke vies så mange kræfter til arbejdet som medlovgiver eller budgetmyndighed og kontrollant.

Der er lidt om snakken. Nogle parlamentarikere bruger megen tid på tekster, der næppe flytter verden. Tydeligvis en arv fra den tid, hvor Parlamentet kun var rådgivende. Men tingene har ændret sig for Europa-Parlamentet. Det har reel magt. Og i praksis kan man som parlamentariker få stor indflydelse på EU-lovgivningen via arbejdet i Parlamentet. Det er med til at gøre det spændende at være parlamentariker, at man med en flittig indsats kan få stor indflydelse, selv om man kommer fra et lille land og et lille parti. Den liberale gruppes placering som midterparti gør det selvfølgelig nemmere, da vi ofte er tungen på vægtskålen. Men det kender vi jo også fra den nationale politik.

Jeg har selv oplevet, at man kan få direkte indflydelse på lovtekster, men også i den forberedende opbygning til lovgivning er det vigtigt at være aktiv. Når Kommissionen kommer med en Grønbog eller Hvidbog er det vigtigt at melde synspunkter ind, for de rummer forarbejdet til lovgivning. Det har vi generelt været alt for dålige til fra dansk side.

Jeg har beskæftiget mig med mange forskellige temaer i Europa-Parlamentet lige fra lovgivning om EU’s beskæftigelsespolitik, arbejdsmiljølovgivning, kamp for at få EUs IT-agentur placeret i Øresundsregionen til at skaffe EU-midler til udvikling af uddannelserne for handicappede børn. Der løber dog en rød tråd igennem mit arbejde de første fem år, jeg nu har siddet i parlamentet.

Jeg har bl.a. arbejdet for
- at gøre EU mere åbent;
- at få regler der virker efter formålet - og ikke for mange regler. Vi skal værne om nærhedsprincippet;
- at effekten og omkostningerne ved den fælles lovgivning bliver vurderet bedre end det hidtil er sket;
- at det skal være lettere at bevæge sig frit over grænser for at søge job eller studere;
- at transportsektoren i EU bliver mere sikker, miljørigtig og effektiv.