Alliance of Liberals and Democrats for Europe

Venstre

Print | Kontakt | Læs højt | Sitemap | Forsiden


Om Anne E | Mærkesager | Pressefotos | Materiale | Parlamentet | Tilmeld nyhedsbrev | Anne på Facebook

> De politiske grupper
> Vores egen gruppe
> Dagligdagen
> Strasbourg
> Det politiske arbejde
> Et åbent EU
> Bedre lovgivning
> Lettere at være europæer
> Det europæiske sygesikringskort
> En bedre transportsektor
> Sikkerhed for chauffører
> Parlamentet og budgettet
> Budgetprocessen
> De nye lande
> Udfordringen
> Udvidelsen skal blive en succes

Bedre lovgivning

I beskæftigelsesudvalget har vi arbejdet med det såkaldte vibraktionsdirektiv, som i øvrigt den danske socialdemokrat Helle Thorning-Schmidt var parlamentets ordfører på.

Vibrationsdirektivet medfører, at der efter en overgangsperiode kommer grænseværdier for såkaldte helkropsvibrationer - f.eks. når man sidder på en traktor eller bulldozer. Med andre ord fastsætter direktivet nogle grænser for, hvor meget en menneskekrop må "ryste" når man f.eks. sidder på en traktor. Men de grænseværdier blev fastsat helt og aldeles "af politiske årsager", som Kommissionens embedsmænd udtrykte det uden fornøden dokumentation af problemets omfang, videnskabelig dokumentation af behovet for indgreb eller afvejning af omkostningerne ved lovgivningen.

Parlamentet lovgav altså om noget uden egentlig dokumentation af behovet for indgreb endsige en afvejning af omkostningerne for erhvervslivet.

Lovsjusk er Europa-Parlamentet jo desværre ikke ene om. Men oplevelsen satte alligevel en skræk i livet på mig. Så jeg tog kontakt til Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen, som var lige så rystet som mig over den lette hånd, med hvilken man har gennemført lovgivning uden at være rigtig klar over nødvendigheden af indgrebene endsige konsekvenserne. Resultatet blev en ny procedure for vedtagelse af denne type lovgivning, som vor gode beskæftigelsesminister fik opbakning til hos de andre medlemslande.

Så nu skal der være en høring inden lovprocessen går i gang, hvor man får klarlagt, om der er det fornødne beslutningsgrundlag - f.eks. i form af videnskabelig dokumentation. For os lyder det jo meget selvfølgeligt. Al lovgivning i Danmark ledsages af kendt videnskabelig dokumentation, der indhentes offentligt tilgængelige høringssvar fra de berørte parter, og der foretages vurdering af økonomiske konsekvenser samt konsekvenserne for erhvervsliv og miljø. Men i EU har det haltet, og det er en væsentlig del af Kommissionens reformer at rette op på det.

Som liberalt Europa-Parlamentsmedlem bliver det så opgaven at kæmpe for at holde dampen oppe og sikre denne liberale mærkesag, at vi skal kende konsekvenserne af lovgivningen og have fornøden dokumentation for behovet for indgreb. Jeg er nemlig ikke sikker på, at de næste formandskaber for EU vil være lige så nidkære i denne sag som det danske var.


> Download Lassen-hæftet
> Patienters rettigheder
> Flypassagerers rettigheder
> Nyheder
> Læserbreve
> Nyhedsbreve
> Sikre Rastepladser i EU
> Baggrund
> Bilagsmateriale - online
Copyright Anne E. Jensen