
|
 |
 |
 |
Det skal være lettere at være europæer
Selv om det i princippet er muligt frit at tage arbejde i et andet EU-land eller studere og samtidig være sikret sociale rettigheder, eksisterer der fortsat en del hindringer og bureaukratisk bøvl. Det var jo ellers tanken med det indre marked, at det skulle være nogenlunde lige så let at flytte fra Herning til München som fra Ålborg til Odense. De, der har prøvet, at bosættte sig i et andet EU-land kan dog berette om de mangle regler, formularer og papirer, som gør det så frygteligt besværligt. Der kan f.eks. være problemer i forhold til, hvor man skal betale sin skat. Man kan risikere at skulle betale skat af sin pension i flere lande. Det er kompliceret at få pension udbetalt, som man har opsparet i andre lande. Og det kan være et administrativt cirkus at få læge- eller hospitalsudgifter dækket, hvis man opholder sig relativt kortvarigt i et andet land.
De sociale systemer i EUs medlemslande er ret forskellige, og sammen med forskellene i skattesystemerne bidrager det til en meget kompliceret administration. EUs samarbejde på området går ud på, at landene koordinerer med hinanden. Princippet i koordineringen er, at den, som flytter på tværs af landegrænser, optjener rettigheder, som han eller hun bærer med sig. Men det er altså ikke altid lige let at få redet ud, hvad dette enkle princip så betyder i praksis. Reglerne indebærer, at man ikke skal kunne få "dobbelt dækning". Man skal altså ikke kunne få social bistand fra to forskellige lande til det samme. Man kan ikke få både i pose og i sæk.
Men jeg hører desværre om en del eksempler på, at man hverken får i pose eller i sæk. Det er jo ikke rimeligt, hvis gode skatteborgere - der har bidraget til samfundet i et langt arbejdsliv - skal opleve, at de bliver behandlet som 2. rangs borgere når det kommer til spørgsmålet om social bistand. Officielt er der skam ikke nogen problemer, men jeg tror desværre ikke det er helt så enkelt i virkelighedens verden.
Der er for mange eksempler på, at myndighederne arbejder uendelig langsomt i sådanne sager. For de, der rammes, rammes rigtig hårdt. Derfor har jeg set det som mit arbejde som EU-parlamentariker at arbejde for både enklere administration og mere gennemskuelighed og overblik for borgeren - og for myndighederne. På sigt kunne det måske også bidrage til at det bliver nemmere at finde "huller" i systemet - dvs. eksempler hvor folk får lov at bidrage uden at få rettigheder - og dermed gøre det nemmere at identificere misbrug.
|
 |
|