Et åbent og effektivt EU
Ligesom vi stiller krav om åbenhed og effektivitet i den offentlige sektor i Danmark skal vi gøre det i EU. Det skal stå klart, hvem der har ansvaret for at føre beslutningerne ud i livet - og disse beslutninger skal træffes effektivt og i åbenhed. Der er sket meget. Men det kan stadig blive bedre. Derfor vil jeg arbejde for, at
* hver enkelt Kommissær står til ansvar og kontrolleres af Europa-Parlamentet, og at det har konsekvens, når en Kommissær ikke lever op til sit ansvar – i sidste ende en fyreseddel;
* konsekvensanalyser af fremtidig EU-lovgivning bliver bedre, mere oplysende og anvendelige;
* firkantet regelstyring erstattes af mål - og rammestyring. Der skal ikke laves unødige fællesregler;
* EU-landene holdes mere ansvarlige for deres del af administrationen og gennemførsel af EU’s budget og lovgivning. Det skal have konsekvenser at se igennem fingre med de fælles regler.
|