En række agenturer og øvrige organer fuldender billedet.


Retsstaten er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union. Alle EU's beslutninger og procedurer tager udgangspunkt i traktaterne, som samtlige EU-lande har vedtaget.

Oprindelig bestod EU af bare seks lande, nemlig Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland. Danmark, Irland og Storbritannien blev medlem i 1973, Grækenland i 1981, Portugal og Spanien i 1986 samt Finland, Sverige og Østrig i 1995. I 2004 fandt den hidtil største udvidelse sted, da ti nye lande blev optaget i Unionen.

I begyndelsen handlede samarbejdet meget om handel og økonomi, men nu om dage beskæftiger EU sig med mange andre emner af direkte betydning for vores dagligdag, f.eks. borgernes rettigheder, frihed, sikkerhed og retfærdighed  ; jobskabelse ; regionaludvikling ; miljøbeskyttelse ; og en globalisering til fordel for alle alle.

Den Europæiske Union har i et halvt århundrede sikret fred, stabilitet og velstand. EU har medvirket til at højne levestandarden, har oprettet et indre marked, indført den fælles valuta, euroen, og styrket Europas stemme i verden .

Enighed i mangfoldighed: Europa er et kontinent med mange forskellige traditioner og sprog, men også med fælles værdier. EU forsvarer disse værdier. EU fremmer samarbejdet mellem de europæiske folk ved at stræbe efter enighed, samtidig med at mangfoldigheden bevares og at beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt.

I det 21. århundredes globaliserede verden vil den enkelte europæer få endnu større behov for at samarbejde med mennesker fra andre lande i en atmosfære af åbenhed, tolerance og solidaritet.

Kilde:Internetportal til EU