Europa-Parlamentet vedtog den 27. oktober 2005 at give 5,5 mio. € (ca. 41 mio. kr.) til et pilotprojekt om "sikre rastepladser" for lastvognschauffører, som Anne E. Jensen har kæmpet hårdt for i flere år. Projektet skal afhjælpe de store problemer med overfald og anden kriminalitet, som langturschauffører på de europæiske motorveje er udsat for. Der er vedtaget nye og skrappere køre-hviletidsregler - i forbindelse med at digitale takograf bliver gennemført.Det er logisk, at vi med skrappere krav om hvil og stærkere kontrol af køre-hviletidsbestemmelserne også må gøre en indsats for, at chaufførerne kan hvile under trygge forhold. Det er også baggrunden for forslaget. Før Anne E. Jensen og Wortmann-Kool stillede forslaget til pilotprojekt om bevogtede parkeringspladser langs de trans-europæiske motorveje forhørte de sig hos et konsulentfirma med stor erfaring indenfor transportsektoren om mulighederne og om hvilke beløbsrammer, der ville være behov for. Udgangspunktet forslaget var således et projekt i fire faser:
Ideen er at de færdigt udarbejdede forretningsplaner og feasibility-studier skulle gøre det lettere at få private investorer til at gå ind i sådanne projekter. Hvis der bruges en franchise-model vil der oven i købet være god mulighed for at få etableret et større antal bevogtede parkeringspladser. De 5.5 mill. Euro, som nu er blevet afsat på budgettet 2006 vil kunne dække fase 1 og 2 og et par pilotprojekter - og dermed en igangsætning af projektet allerede næste år. Man må regne med at projektet vil kunne fortsætte i 2007 med yderligere midler til pilotprojekter og til en samlet evaluering. Det er op til Kommissionen endelig at udmønte pilotprojektet, og altså i detaljer fastlægge hvorledes det skal udfærdiges. Man må håbe, at Kommissionen kan presses til at komme hurtig i gang. På baggrund af de henvendelser, som Anne E. Jensen indtil dato har modtaget, kan man se, at der er meget stor interesse om denne sag. |