
|
 |
 |
 |
Udvidelsen skal blive en succes!
Alt i alt står det mig soleklart fra mine rejser og samtaler med mennesker fra de nye medlemslande, at EU kan gøre en række ting for at sætte gang i vækst og beskæftigelse og skabe bedre leveforhold i de nye medlemslande. Det er stadig en lidt mærkelig oplevelse at møde og tale med vore politiske venner fra de østeuropæiske lande. For blot få år siden så jeg og millioner andre på Øst- og Centrale2uropa som lukket land. En del af Europa, som nærmest ikke eksisterede som andet end en trussel om krig. Nu møder jeg hver dag den tidligere trussel i Europa-Parlamentet i form af repræsentanter fra de kommende medlemslande. EUs udvidelse er en realitet. For mange af de østeuropæiske politikere i Europa-Parlamentet er udvidelsen den foreløbige kulmination på en personlig historie i kampen for demokrati. Nu gælder det om, at EUs udvidelse skal blive en succes for de nye land og for resten af EU.
For at det skal ske, skal vi, der arbejder med EU, arbejde særligt hårdt for tre ting:
- EU skal styrke samarbejdet om forskning og uddannelse.
- EU skal sikre reelt åbne grænser. Det skal være så let som muligt for os alle at bosætte os og arbejde i et andet EU-land.
- EU skal hjælpe med, at der bliver bygget flere veje, broer og jernbaner. Ikke mindst i Øst- og Centraleuropa er der brug for massive investeringer for at skabe vækst og beskæftigelse.
|
 |
|