
|
 |
 |
 |
Anne E. Jensen afholdt sammen med sin hollandske kollega - Corien Woortmann-Kool - møde med Kommissionen den 7.12.05 for at få afklaret indholdet af pilotprojektet.
På mødet understregede begge parlamentarikere,
* at der i projektet klart skal defineres, hvad man forstår ved en "sikker rasteplads". Dette med henblik på, at der ikke kun skal fokuseres på video-overvågning og indhegning - men der skal ses samlet og meget konkret på et system for sikkerhed;
* at pilotprojektet ikke kun bør omfatte en enkelt strækning eller rasteplads i det transeuropæiske motorvejsnet. I stedet bør der udpeges flere specifikke strækninger/områder, hvor rastepladser udpeges som "forsøgspladser";
* projektet skal have et sådant indhold, at dette kan udmunde isg i nationale standarder for "sikre rastepladser" - det skal være en "enten-eller"-ordning (Blå Flag-ordning), så alle ved, om en rasteplads er sikker eller ej.
Repræsentanterne for Kommissionen reagerede meget positivt på udmeldingerne fra de 2 parlamentarikere og lovede at tage ovennævnte betragtninger med i den konkrete udmøntning af projektet.
Selve forarbejdet omkring pilotprojektet (fase 1) forventes færdigt ultimo januar 2006. Herefter vil der kunne laves udbud i begyndelsen af marts 2006. Udbudsrunden kan være færdig med udgangen af september 2006, hvorefter projektet kan igangsættes med udgangen af året 2006.
Det er aftalt, at der i forbindelse med Kommissionens forarbejde afholdes en eksperthøring - formentlig i anden halvdel af februar 2006. |
 |
|